Hvorfor
Cifferbaseret tænkning: Her fokuseres der på cifrene og ikke på tallenes værdi. Forskning og testresultater viser, at eleverne nogle gange glemmer trin i processen (fx at lægge til) og laver småfejl, fordi de mister overblikket.
Talbaseret tænkning: Her fokuseres der på tallenes værdi. Tierne lægges sammen og noteres. Enerne lægges sammen og noteres. Til sidst lægges de to delresultater sammen.
Den Åbne Tallinje træner netop eleverne talbaseret tænkning!
Hvorfor:
Til addition og subtraktion kan en fleksibel metode være at bevæge sig frem og tilbage på en åben tallinje. Det er en tallinje uden forhåndstrykte tal og opdelinger, hvor eleverne selv markerer, hvilket tal de starter på. Herfra kan eleverne tage så store eller små hop, som de nu kan overskue, og i den rækkefølge det falder dem mest naturligt.
Lad eksempelvis alle i klassen skrive, hvilke hop de vil tage for at løse 36+58. Herefter kan I tale sammen for at se, hvor mange forskellige måder, eleverne har gjort det på. Eleverne kan forklare, hvordan de har tænkt, og de kan lytte til de andres forklaringer. Måske bliver de inspireret til nye tilgange. Det smarte ved fleksible metoder som denne er, at eleverne kan blive bedre og bedre inden for metoden, og samtidig er der plads til at benytte den strategi, som passer bedst til hvert stykke. Det er eleverne, der med afsæt i deres talforståelse og regnestrategier, træffer de valg, som udfylder metoden. På den måde udvikler eleverne både deres forståelse og regnefærdigheder på samme tid. (EMU, 2026)